23948sdkhjf

Samarbejde sikrer bedre dokumentation for køre-hviletidsregler

A/S BG Service Center og r2pTracking ApS har i en årrække arbejdet sammen omkring udbredelsen af løsninger, der gør det lettere for flådeansvarlige at skabe overblik over de forskellige køretøjer. De to selskaber har indtil nu kunne tilbyde deres kunder automatisk aflæsning af tachograf, overholdelse af køre-og hviletider samt GPS-tracking og flådestyring.

Samarbejdet er nu blevet udvidet til også at omhandle analyseværktøjet IDHA-Online. Dette værktøj hjælper vognmanden med at holde styr på virksomhedens tachografdata på en nem og overskuelig måde.

- Af og til får vi henvendelser fra vognmænd med bøder på 2-300.000 kr., fordi der har været fejl på fartskrivere eller mangelfuld dokumentation vedrørende køre-hviletider, fortæller Michael Andersen, der er salgsansvarlig hos BG Service Center.

- Nogle af disse vognmænd har vi faktisk tidligere haft dialog med, men man er aldrig rigtig kommet i gang med implementeringen af systemet. Dette er ærgerligt, da disse bøder nemt kunne være undgået.

Systemet fungerer på den måde, at r2pTrackings system sender data fra tachografen direkte til den udbyder, som vognmanden har valgt, skal analysere deres data. Dermed slipper vognmanden for at skulle køre køretøjet ind til manuel aflæsning, der så i stedet sker automatisk over systemet.  

- Den automatiske overførsel af tachografdata til IDHA via r2pTrackings system, gør aflæsningen hurtig og enkelt ved hjælp af et meget brugervenligt system, der gør det muligt at skabe sig et overblik over eventuelle fejl og overtrædelser, fortæller Michael Andersen.

- Derudover gemmer og analyserer IDHA-systemet data fra tachografen, så der er styr på dokumentation og giver besked såfremt, der opstår overtrædelser.

Omkring den nye samarbejdsaftale mellem BG Service Center og r2pTracking, fortæller Bjarne Nielsen, administrerende Direktør hos r2pTracking:

- Det glæder os at kunne udvide samarbejdet til også at omhandle IDHA-Online, som vores system i dag sender data til. Med udvidelsen kan vi tilbyde eksisterende og nye kunder større værdi, hvor vognmanden får besked omkring eventuelle overtrædelser, med det samme systemet registrerer dem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064