24. oktober 2019 - 15:20

App linkNu på Google Play

Samlet branche: Drop ikke de planer

Samlet branche: Drop ikke de planer

24. oktober 2019 - 15:20

En samlet transportbranche har i dag rettet henvendelse til justitsminister Nick Hækkerup (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S) med et klart budskab til den nye regering: Drop ikke planerne om at overflytte opgaverne med afvikling af køreprøver, administration af kørekort, førerkort og særtransporttilladelser fra politiet til Færdselsstyrelsen, men fasthold beslutningen til gavn for en enklere og mere helhedsorienteret administration af området.

 

ITD, 3F Transport, Dansk Erhverv, Dansk PersonTransport, DI Transport, DTL Danske Vognmænd og SLD har i et fælles brev henvendt sig til transportministeren og justitsministeren med ønsket om, at de to ministerier fastholder den overflytning af opgaverne med afvikling af køreprøver, administration af kørekort, førerkort og særtransporttilladelser fra politiet til Færdselsstyrelsen, som den foregående regering meget fornuftigt igangsatte tidligere på året. Håbet er nu, at en samlet transportbranche, repræsenteret fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerside, vil få regeringen til at lytte.

»Både ITD og andre transportorganisationer har i årevis kæmpet for at få færdselsområdet samlet i én og samme myndighed med henblik på at samle ekspertisen og sikre en mere smidig og enkel sagsgang. Et væsentligt argument for dette er blandt andet, at én samlet færdselsmyndighed vil frigøre ressourcer til politiet, så de kan tage sig af mere presserende politiopgaver, fremfor de administrative og praktiske, som fint kan varetages af embedsmændene i Færdselsstyrelsen. Derfor er det meget skuffende, at den nye regering har valgt at skrinlægge overflytningen, og med vores fælles henvendelse håber vi, at regeringen vil lytte og finde midler til overflytningen,« siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Læst i alt:

1332 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger