23948sdkhjf

Sawo overtager Brdr. Platz

Brdr. Platz Karrosserifabrik A/S, grundlagt i 1979 og ejet af brødrene Jørgen og Jens Erik Platz, er solgt til SAWO A/S.

»Vi har gennem det seneste år overvejet et generationsskifte af virksomheden, hvor vi kunne sikre vore medarbejdere deres gode arbejdsplads, og vore kunder fortsat levering af kvalitetsprodukter til transportbranchen. Det er nu lykkedes os med salget af virksomheden til SAWO A/S, og det glæder vi os meget over,« udtaler Jørgen og Jens Erik Platz ifølge en pressemeddelelse.

Brdr. Platz Karrosserifabrik leverer beskæftiger i alt 17 medarbejdere, alle specialister inden for opbygning af lastvogne, sættevogne og påhængsvogne. Jørgen Platz bliver afdelingsleder i virksomheden, som overtages pr. 1. oktober.

SAWO A/S overtager samtlige medarbejdere og fortsætter den nuværende produktion på adressen i Haderslev samtidig med, at der oprettes service- og reparationsafdeling på adressen i Haderslev.

»Vi har samarbejdet med Brdr. Platz i mange år med stor succes, og overtagelsen var en nem beslutning for os at træffe, idet kompetencerne i virksomheden passer rigtig godt til vores forretning,« udtaler Ivan Chrost, adm. direktør for SAWO.

Jørgen og Jens Erik Platz ejer også handelsvirksomheden BP trailer A/S, som forhandler sættevogne og påhængsvogne fra bl.a. tyske Doll og Fellechner Fahrzeugbau. BP trailer A/S er ikke omfattet af handlen, og Jens Erik Platz fortsætter her med salg af sættevogne, påhængsvogne og blokvogne til den danske transportbranche.

BP trailer A/S vil også fremover få sine specialopbygninger produceret på karrosserifabrikken i Haderslev.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095