23948sdkhjf

Scandlines har flere lastbiler med

Scandlines havde i 2017 en meget stærk udvikling i fragtsegmentet, som skabte en vækst i trafikvolumen på 12 procent. Den positive udvikling fortsatte i de første fire måneder af 2018.

I de første fire måneder af 2018 steg antallet af fragtenheder på Gedser-Rostock således 10,8 procent og 9,3 procent på Rødby-Puttgarden i forhold til samme periode i 2017.

I 2016 indsatte Scandlines to nye hybridfærger på Gedser-Rostock. Med plads til 96 lastbiler på to vogndæk er fragtkapaciteten på ruten blevet betydeligt forøget og ventetiden reduceret.

Indsættelsen af de to nye hybridfærger på Gedser-Rostock gav Scandlines mulighed for at indsætte M/F Kronprins Frederik, der hidtil havde betjent ruten Gedser-Rostock, som fragtfærge på Rødby-Puttgarden ud over de fire passagerfærger, der sejler i halvtimedrift fra begge havne, og M/F Holger Danske, der sejler med særligt gods, herunder levende dyr.

»Vi glæder os over at konstatere, at de seneste års millioninvesteringer i grønne initiativer, nye skibe og opgradering af havnene har kunnet betale sig. Kunderne sætter pris på den effektive og pålidelige transportservice, Scandlines tilbyder,« siger Anette Ustrup Svendsen, Head of Corporate Communications hos Scandlines.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064