23948sdkhjf

20 nye betonbiler

Unicon modtager 9000 hestekræfter.

Scania i Aarhus leverer 20 nye tandem-trækkere med betonkanoner til Unicon i Skejby i Aarhus’ nordvestlige udkant.

De nye biler, 10 styk Scania P 450 6x4 og 10 styk G 450 6x4, fordeles rundt i hele landet og kører færdigmaterialer fra fabrikkerne til byggepladserne.

Skræddersyet service

Valget af Scanias 6-cylindrede 13-liters rækkemotor med 450 hestekræfter tages på grund af brændstoføkonomi. Unicon har allerede oplevet gode resultater, da de sidste år købte et større antal Scania-lastbiler med samme motor.

Unicon tilvælger en Scania Repair- og Maintenance serviceaftale på alle de nye lastbiler, baseret på Scanias ”Skræddersyede Service”-koncept. Det betyder, at serviceeftersyn udføres efter behov og datainput fra den i lastbilen monterede Communicator-boks - og ikke efter antal kørte kilometer.

Bedste TCO

- Både valget af motor og den skræddersyede serviceaftale er i god tråd med Unicons beslutning om at købe det lastbilmærke, som har den bedste Total Cost of Ownership (TCO), de samlede udgifter der både direkte og indirekte er forbundet med investering i lastbilerne, fortæller Scanias Key Account Manager William Madsen.

Han står for handlen, assisteret af Scanias serviceaftalechef Poul Egtved.

Opbygning af trailer og undervogn er udført af Debuf i Belgien (Importør: Beko Teknik i Køge).

Fakta Unicon

Producerer og leverer beton på byggepladser. Sortimentet udgøres af mere end 100 betontyper, produktudvikling af beton, rådgivning, beregninger og logistikstyring med bygherre. /cw

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205