23948sdkhjf

20 nye Scania til Beredskabsstyrelsen

I 2017 vandt Scania et stort udbud for Forsvaret og kunne tidligere i år aflevere Scania nr. 100 af de knap ca. 1.000 enheder, der foreløbig indgår i ordren.

For nylig passerede samarbejdet mellem Forsvaret og Scania endnu en milepæl. Her blev de første af i alt 20 nye lastbiler med orange førerhus nemlig leveret til Beredskabsstyrelsen, hvis lastbilindkøb også indgår i den samlede ordre.

De 20 lastbiler er alle terrængående Scania G 450 B8x8-lastbiler. De første køretøjer til Beredskabsstyrelsen er alle opbygget med et kraftigt kroghejs til håndtering og transport af de mange specialiserede containere, som er det bærende transportsystem i Beredskabsstyrelsen.

De indeholder mange forskellige typer grej som store vandpumper, mobile dæmninger, udstyr til fyldning af sandsække, redningsudstyr og brandslukningsudstyr, kemikalier mm., som anvendes til bekæmpelse af stormfloder, store bygnings- og naturbrande, kemikalieudslip, ulykker o. lign.

»Vores kerneopgaver kræver stadig tungere og mere avanceret grej, så vi har brug for større og større køretøjer. I starten lægger vi ud med kroghejs-bilerne, som også er udrustet med træktøj til kørsel med påhængskøretøjer med bl.a. Lægtvandsbåde til bekæmpelse af bl.a. olieforurening på lavt vand. De køres som specialtransport pga. overbredde, og senere får vi også leveret et antal 6x6-lastbiler med fast lad og CrewCab mandskabsførerhuse. Sidst men ikke mindst får vi et antal 8x8’ere opbygget med lastbilkraner på over 60 t/m,« siger sektionschef Lennart Sørensen fra Beredskabsstyrelsen, der tog imod de første lastbiler.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236