23948sdkhjf

4-akslet Scania R650 til Nykøbing Mors

Filtenborg - Nykøbing Mors Dag- og Industrirenovation har fået leveret en ny Scania R650. Der er tale om en 4-akslet model med trippelchassis og en akselafstand på 4.150 mm, på fuld luft og med et CR17L-førerhus.

Sawo har opbygget bilen med frontmonteret Hiab X-HiPro 262 EP-5 CD kran og et Sawo CLF432S-3W wirehejs.

Den monterede X-HiPro 262 EP-5 kran er leveret med Hiabs Combidrive3 radiostyring med display. Derudover er den udstyret med dæmpning af både horisontale og vertikale bevægelser, så kranen ikke står og svinger ved bevægelse. Kranen er leveret med 2 ekstra rørføringer monteret indvendigt i kranarmen for kørsel med værktøj, og der er medleveret en Sawo KM602U 500 liters sandgrab.

Wirehejset er udstyret med dobbeltstop og har fået lavet alu-afdækning på overrammen og forparten. Der er trukket hydraulik for både pendeludtag, 1-leder for kørsel med påhængsvogn/kærre og duomatic kobling for automatsmæk – samt hydraulisk centermonteret kofanger i bagenden.

Filtenborg tilbyder en bred vifte af entreprenøropgaver og affaldsmodtagelse.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.312