23948sdkhjf

4-akslet Scania til Læsø

Vognmand Roald Nielsen på Læsø har fået leveret en ny Scania R 580 LB8x4*4.

Sammen med sin hustru Hanne Østergaard driver han vognmandsforretning på øen, hvor parret råder over to lastbiler plus en reservebil.

Den nye trækker er opbygget med maksimal fleksibilitet for øje, så den kan køre stort set alt, hvad der kan fragtes i containere mellem Læsø og fastlandet.

Bilen er opbygget med kombineret krog- og wirehejs fra Sawo i Sørup. Den har et VBG træktøj i bagenden til en 3-akslet overførings-hænger, så den oftest kører med de maksimale 56 tons vogntogsvægt.

Som noget lidt atypisk for en containerbil har Roald Nielsen valgt manuelt gear. Det skyldes, at han ofte har brug for at kunne manøvrere helt præcist ved overføring af de ofte meget tunge containere til og fra påhængsvognen, og der føler han, at han har mere styr på det, når han selv styrer koblingsfunktionen manuelt.

I førerhuset har vognmanden forkælet sig selv med blandt andet termosideruder, opvarmet forrude, Premium-stole med integreret ventilation og sort læderindtræk, samt stort oliefyr og musikanlæg med navigation.

Bilen er plysset ved Brande Autosadelmageri og malet ved Nordjysk Autolakering i Sæby.

Den er leveret af Stiholt i Aalborg ved lastbilsælger Peter Munkholm.  

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219