23948sdkhjf

650 hk og tomvægt på 23,5 tons

Redning Danmark i Fredericia investerer i en ny Scania R 650 8x4 .

Den nye bil er opbygget med et bjærgningsaggregat fra BRO Starke, og fremover løser Euro 6 bilen blandt andet bjergningsopgaver i byer, hvor der er miljøzoner. 

Stærkt løfteaggregat

I forbindelse med opbygningen har Scania i Aarhus flyttet den anden foraksel 300 mm bagud for at få plads til den lyddæmper, der er monteret på en Scania V8, samt for at sikre korrekt opbygning og vægtfordeling. 

Opbygningen af bilen inkluderer gearkasse med integreret retarder og to 9 tons foraksler og to 13 tons bagaksler i tandembogie, der alle er ophængt med luftaffjedring.  

Bro Bärgningsbyggen AB i Sverige har opbygget bilen med et BRO Starke løfteaggregat med en kapacitet på 20 tons. Hertil kommer en udskydelig løftbar bom med maksimal kapacitet på 10 tons, som kan låses manuelt, to Sepson-spil med kapacitet på 20 tons og et hydrauliske system fra Danfoss. 

Til at styre aggregatet er der indbygget en IRC proportionelt trådløs fjernstyring. 

 

Totalvægt 44 tons

Vognens tomvægt er 23,5 tons, og den tekniske totalvægt er på 44 tons, hvilket giver den en god ballastfunktion ved bjærgningsopgaver. 

Bilen er udstyret med Scanias 16 liters V8-motor, der maksimalt yder 650 hk og 3300 Nm i drejningsmoment. 

Indvendigt er bilen udstyret med alle Scanias sikkerhedsprogrammer, premium-sæder, læderpakke, 7” infotainment og 7” instrumentering.  

Samtidig investerer Redning Danmark i en Scania Maintenance serviceaftale, baseret på Scanias skræddersyede service-koncept. Aftalen kører de næste ti år, og samtidigt tilkøbes Scanias udvidede reklamationsret på bilens drivline.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204