23948sdkhjf

Alsidig Scania P 370 til tømmerhandel

For godt et år siden fik Elling Tømmerhandel ved Frederikshavn leveret en ny Scania til distribution af byggematerialer fra virksomhedens XL-byggemarked. Erfaringerne med Scania’en var så gode, at det for nylig var tid til levering af endnu en af slagsen.

Den nye Scania er en alsidig P 370 LB6x2*4 med HMF 2120 K5-kran fra Højbjerg Maskinfabrik og opbygget med fast lad, diverse værktøjskasser og strøkasser af Brdr. Platz i Haderslev. P 370’eren er leveret med fuld luftaffjedring samt kraftig H-chassisramme for at forbedre stabiliteten ved kranopgaver. Af hensyn til manøvreevnen under snævre forhold på f.eks. byggepladser er den bageste aksel desuden hydraulisk styrbar, lige som den kan løftes ved tomkørsel.

Bilen er udrustet med Scanias brændstoføkonomiske 13-liters Euro 6-motor på 370 hk, GRS905-gearkasse med fuldautomatisk Opticruise gearskiftesystem samt kraftigt, enkeltreduceret R780-bagtøj med 2,92:1-udveksling. Chaufføren kan ud over gode indstignings- og pladsforhold i CP16-førerhuset også glæde sig over komfortudstyr som læderrat, Premium-førerstol, stort Premium lydanlæg med indbygget navigation og Bluetooth-tilslutning samt aircondition-anlæg. Listen over sikkerhedsudstyr er også lang og omfatter bl.a. ESP elektronisk stabilitetsprogram, LDW sporassistent, AEB nødbremsesystem samt bakalarm.

Lastbilsælger Lars Pedersen har stået for levering af Scania-chassiset, mens Stiholt i Sæby har stået for klargøring og levering af den færdige bil.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204