23948sdkhjf

Danmarks bedste chauffører klar til finale

Der er fokus på økonomisk kørsel, miljø og sikkerhed, når åbent hus hos Scania Ishøj på lørdag danner rammen om finalen i Danmarks største konkurrence for lastbilchauffører, Scania Driver Competitions 2018/2019.

Mange håbefulde chauffører har deltaget i Scanias chaufførkonkurrence. Gennem en indledende prøve – enten som en køreprøve via Scania FMS eller en online teoriprøve – og en række krævende udtagelseskonkurrencer rundt omkring i Danmark med bl.a. lastbil- og færdselsteori, manøvrekørsel og økonomikørsel er feltet nu indsnævret til de 12 dygtigste lastbilchauffører.

I finalen venter der chaufførerne mere af samme skuffe – dog med endnu højere krav til faglig paratviden, præcision og miljørigtig kørsel med et Scania G 450 vogntog på op til 16,50 meter og 30 tons totalvægt. De 12 finalister er:

Brian Poulsen, der kører for DLG

Simon Helbo Nielsen, der kører for Post Nord

Leon Hansen, der kører for Vognmand Henrik Thomsen

Alexander Dydensborg Staun, der kører for Vognmand Niels Hansen

Lars Søndergaard, der kører som selvstændig vognmand (vinder af Young European Truck Driver 2015)

Michael Lauritsen, der kører for Aale Vognmandsforretning

Jan Leerbeck Jørgensen, der kører for BHS Logistics

Jan Viskum, der kører for SPF Danmark

Marchel Dunai, der kører for LGT Logistics

Henrik Herum Gye Sørensen, der kører for HCS Transport & Spedition

Tommy Frederiksen, der kører for A. Nørgaard Transport

Kenneth Petersen, der kører som selvstændig vognmand

Den danske vinder af Scania Driver Competitions kvalificerer sig automatisk til den europæiske finale, der afvikles på Scania-fabrikken 23.-25. maj 2019. Og her bliver der virkelig noget at køre for, idet 1. præmien til den europæiske vinder er en fabriksny Scania-lastbil til en værdi af 100.000 euro.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235