23948sdkhjf

Femte af fem Scania leveret til Elling Tømmerhandel

Stiholt har nu leveret den femte af de fem nye Scania til Elling Tømmerhandel.

Den nye Scania R 370 skal betjene hele Vendsyssel med alle typer produkter fra Elling Tømmerhandel, der har XL-afdelinger i Elling lige nord for Frederikshavn, i Tårs, i Hjørring og på Læsø. Den er opbygget med HMF 2320 K5-kran med knap 15 meters hydraulisk rækkevidde, hvor den løfter 1.100 kg. Bilen er desuden opbygget med tømmerlad med galvaniseret ramme og forsmæk, alu-sider, diverse strø- og værktøjskasser mv.

Det er Brdr. Platz i Haderslev, der har stået for opbygningerne, der takket være luftaffjedring på alle tre aksler samt lav chassishøjde er gjort så lav som muligt af hensyn til effektivitet og chaufførens arbejdsmiljø. Bilen er desuden udstyret med VBG kærretræk til synsfri sammenkobling, så den kan køre med en 2-akslet kærre, der deles med de øvrige lastbiler i virksomheden.

Drivlinen består af Scanias velkendte 13-liters 6-cylinder rækkemotor på 370 hk, 14-trins GRS905-gearkasse med fuldautomatisk Opticruise gearskift samt enkeltreduceret R660-bagtøj med differentialespærre og hurtig 2,92:1-udveksling.

I det rummelige og luftaffjedrede CP17-mellemførerhus kan chaufføren blandt andet glæde sig over Premium-førerstol med ventilation, Premium-lydanlæg med integreret navigation, opbevaringskommode samt bak- og højresvingskamera med fælles monitor i instrumentpanelet.

Lastbilsælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted har stået for handlen med Elling Tømmerhandel, mens Stiholt i Sæby har monteret diverse arbejds- og blitzlys, synet, klargjort og leveret bilerne.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.298