23948sdkhjf

Flot ny S-model til Vendelbo

I næste måned kan chauffør Morten Tegtmejer fejre 25 års jubilæum som chauffør. Der fylder han nemlig 43 år, og da han fik lastbilkørekort som 18-årig, giver det et kvart århundrede bag diverse lastbilrat.

De seneste syv år har han kørt for Vendelbo Spedition i Hjørring, og han har netop fået en splinterny Scania S 520 A6x2 at køre i. Den afløser en veltjent R 620’er efter næsten 800.000 km. Og selv om den nye på papiret mangler 100 hk i forhold til den gamle, er den nu slet ikke så ringe endda:

»Jeg har kun nået at køre et par ture i S 520’eren, men den går både blødere og mere behageligt end den gamle. Der er meget bedre plads, og selv om førerhuset sidder højere, kører den meget stabilt. Og selv om der måske ikke er helt så meget riv i den som i den gamle, er jeg rigtig godt tilfreds,« siger han.

Stiholt har opbygget bilen, og Karl Johan Buur i Vrå har givet førerhuset en ordentlig omgang busplys indvendigt. Det meste af bilen er fabrikslakeret, mens Backhausen Autolakering i Hjørring har malet resten.

Bilen kører både nord- og sydpå med stykgods og køl/frys. Det giver meget varierende arbejdsopgaver, og det trives Morten Tegtmejer med. Han trives også med altid at holde sin bil pæn og præsentabel, og det glæder han også en masse andre med, når han deltager på diverse truckshows. Hans favorit-truckshow er "Nog Harder Lopik” i Holland, som han har deltaget i 19 ud af de 20 gange, det har været afviklet.

Fakta om Vendelbo Speditions nye Scania S 520:

16,4 liters V8’er på max. 520 hk/2.700 Nm

14-trins GRS905R-gearkasse med 2 krybegear samt integreret hydraulisk retarder.

Enkeltgearet, forstærket R885 bagtøj med differentialespærre, udveksling 3,23:1

CS20H-førerhus med diverse Scania standardpakker med ekstra komfort- og sikkerhedsudstyr

Klimaanlæg med integreret aircooler samt ekstra motor-/kabinevarmer

Fuld luftaffjedring på alle tre aksler, ADR-godkendt chassis iht. klasse EX/II

Bilen er leveret af Stiholts markedschef, Jens Holger Pedersen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234