23948sdkhjf

Flot trækker til Brdr. Olsen

Brdr. Olsens Vognmandsforretning Alkestrup ApS har netop fået leveret denne nye Scania R580 6x2 bogietrækker, lakeret i firmaets karakteristiske metallicrød/-grønne farvekombination.

Trækkeren er bygget op omkring Scanias 580 hk V8-motor i kombination med Opticruise-automatgear med retarder og ”Scania Active Prediction” GPS-styret skifteprogram. Bilen er fra fabrikken udstyret med samtlige Scanias udstyrspakker, hvormed chaufføren bliver forkælet med ventilerede V8-lædersæder med varme, kaffemaskine, køleskab, walkie, termoruder, motor/kabinevarmer og fuldautomatisk klimaanlæg.

Brdr. Olsens Vognmandsforretning Alkestrup ApS, som udfører alle former for entreprenør-, bygge- og anlægskørsel på Sjælland, har valgt at montere et 2-strengs hydraulikanlæg på bilen, som gør den i stand til både at køre med tipsættevogn, walkingfloor-trailer og betonkanon.

Det flotte lakarbejde er udført af Laugesens Autolakereri A/S i Ringsted, mens opbygningen er foretaget hos Øgaard Lastvognsopbyg og Hydraulik ApS i Ejstrupholm. Bilen er leveret af CPH Trucks A/S.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203