23948sdkhjf

Flot trækker til Rokkedal

Der er ikke overladt noget til tilfældighederne, når Rokkedal Landbrug A/S i Løgstør henter kyllingefoder til sine kyllingefarme i Nordjylland. Derfor har firmaet valgt, at der skal stå R 500 på fronten af den nye Scania bogietrækker, som Stiholt i Aalborg leverede til Rokkedal for et par måneder siden.  

Lavere egenvægt takket være 6-cyl. motor og alu-fælge samt optimeret aerodynamik takket være det nye førerhus og originale sideskørter giver den nye R 500 markante brændstofbesparelser i forhold til den veltjente Scania R 560, som den nye bil erstatter.

Pga. renovering af den lokale foderfabrik har den nye bil siden midten af marts primært kørt ”langture” helt til Kolding og retur. Her har vogntoget kørt ca. 2,8 km/l inkl. losning af foderet med kraftudtagsdrevet kompressor. Den gamle R 560 klarede kun lidt over 2 km/l, så der bliver penge at spare på dieselkontoen.

Når nogle af langturene til Kolding erstattes af mere krævende lokal kørsel til Tjele, når den lokale foderfabrik er oppe og køre igen, forventes det, at brændstofforbruget stiger lidt, så den nye bil ”kun” kører ca. 500 meter længere pr. liter end den gamle. Det bliver alligevel til en besparelse på over 10.000 liter diesel om året. Dertil kommer, at den nye trækker laster 6-700 kg. mere pr. læs. Med ca. 1.000 læs om året giver det 6-700 tons foder ekstra på det samme antal ture! Rokkedal Landbrug producerer nemlig så mange kyllinger, at man har egen vognpark på fire Scania til transport af eget foder, levende slagtekyllinger samt afgrøder og maskiner.

Den nye R 500 har i snit kørt ca. 5.000 km med foder om ugen, siden den blev sat i drift midt i marts, og de første 50.000 km er gået helt problemfrit. Bilen kører til daglig med en 3-akslet sættevogn med 60 m3 pulvertank. Når den læsses til kanten, ligger vogntogsvægten på ca. 50 tons, og det klarer den 6-cyl. rækkemotor på 500 hk.

Bilen er leveret til Rokkedal Landbrug af Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219