23948sdkhjf

Go’ cocktail til Jesper Saaby

Vognmand Jesper Saaby fra Solbjerg på Mors har investeret i en Scania R 520 B8x4*4 af nyeste aftapning til hans vognmandsforretning, der nu består af fire fine Scania.

Veje er Jesper Saabys specialitet, for både den nye R 520’er og hans øvrige lastbiler er hovedsalig beskæftiget med asfaltkørsel i det midt- og nordjyske i sommersæsonen og snerydning/saltning af de lokale veje omkring Mors om vinteren.

»Det er chauffør Michael Glentborg, der har fået den nye bil. Han har selv været inde over med hensyn til opbygningen, så han - inden for rimelighedens grænser - har fået det, som han vil have det. Det gælder også i CR20N-førerhuset med normalt tag, hvor han tit overnatter 3-4 dage om ugen,« forklarer vognmanden.

R 520’eren er opbygget med wirehejs af Sawo i Nørresundby, mens Mosegaards Autolakering har stået for maling af chassiset, mens førerhuset er fabrikslakeret efter Scanias MCC-koncept (Multi Colour Concept) og desuden har fået en tur indvendigt af Buur & Thomsen i Vraa.

Bilen er desuden udstyret med trækbjælke og VBG-træktøj fra fabrikken, for til hverdag skal bilen også køre med en 3-akslet kærre og ca. 56 tons vogntogsvægt.

Stiholts lastbilsælger Lars Pedersen har stået for leveringen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235