23948sdkhjf

Hjælper BMS til nye højder

Stiholt er godt i gang med levering af i alt 13 store lastbilmonterede lifte til BMS med hovedsæde i Nørresundby. De 13 lifte er af forskellig størrelse og primært monteret på 4-akslede Scania-chassiser. Den aktuelle levering er dog nummeret større, nemlig en Palfinger P 900 monteret på en 5-akslet Scania P 450 CB 10x4*6, dvs. med to styrende foraksler, tandemtræk samt en hydraulisk styrbar bogieaksel bag trækakslerne - alle med luftaffjedring.

Som det antydes i Palfinger typebetegnelsen, giver den store P 900-lift en max. arbejdshøjde på hele 90 meter. I cirka 60 meters højde er den vandrette rækkevidde cirka 30 meter med max. 530 kg i kurven.

Den 5-akslede Scania P 450 er bygget direkte på samlebåndet hos Scania i Södertälje og derefter leveret hos Palfinger i Krefeld i Tyskland, hvor liftene er blevet produceret og monteret. Derefter gik turen tilbage til Danmark til den skandinaviske importør af Palfinger-lifte, DaniLift i Farsø for klargøring af liftene og videre til Stiholt i Aalborg for montering af diverse ekstra udstyr på Scania-chassiserne samt slut klargøring.

Den 5-akslede Scania P 450 har med P 900-lift en totalvægt på cirak 48 tons, er 16,5 meter lang og holder sig takket være det flade tag på CP19-førerhuset lige akkurat under 4 meter totalhøjde i transportstilling.

BMS’ 13 nye Scania med Palfinger-lifte skal udstationeres i BMS’ afdelinger i bl.a. Tyskland, England, Norge, Sverige og Danmark.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204