23948sdkhjf

Hørkram satser mere på hybrider

Hørkram Foodservice A/S har kørt deres første Scania el-hybridlastbil i noget tid, og nu har de fået leveret nummer seks af slagsen. 13 mere er nu på vej.

Den første el-hybridlastbil var en Scania P-model, og de efterfølgende fem er alle L 280’ere. El-hybridlastbilerne kan køre op til 10 km hel-elektrisk, emissionsfri og støjsvag kørsel. Ved ren elektrisk drift ligger lastbilens støjniveau markant under de 78 dB, der mange steder er støjgrænsen ved natdistribution, og el-hybridbilerne lader hovedsageligt op ved opsamling af bremseenergi.

Scanias L-serie er en typisk bylastbil bygget med fokus på sikkerhed, udsyn og fleksibilitet. Så snart håndbremsen trækkes, sænkes forakslen med 100 mm., hvilket giver nem ind- og udstigning, da indstigningshøjden er bare 20 cm ved kneeling-funktionen.

De seneste fem el-hybridbiler har hjulkonfigurationen 6x2*4, med tre aksler, træk på én bagaksel og en styrbar støtteaksel bag den trækkende aksel.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234