23948sdkhjf

Korntræk med det hele til NAG

Scania i Frederikssund har i starten af sommeren leveret et komplet korntræk til NAG i Helsinge.

Den nye Scania R 520 6x2 er opbygget og udstyret efter chaufførens ønsker. Det omfatter bl.a. LED-premium-lyspakke, D-formet læderrat og lædersæder med røde syninger samt V8-dørsider og -måtter.

Sikkerheden er samtidigt helt i top med i alt seks kamera og ekstra 10” skærm, så chaufføren kan følge med i alt, hvad der sker rundt om bilen. Den nye Scania er desuden udstyret med AEB nødbremse, som bruger både kamera og radar til at undgå sammenstød med forankørende biler.

Inde i det rummelige R-førerhus er der investeret i komfort med premium førersæde med varme og ventilation, drejbar hvilestol i passagersiden, 100 cm bred udtrækskøje, tablet/telefonholder, to køleskabe, premium infotainment med 7” farveskærm, fire højtalere, subwoofer, DAB+ og Apple CarPlay, klimaanlæg med fugtighedssensor samt oliefyr med fjernbetjening via Scanias Fleet Management App.

Den nye Scania har med 520 hestekræfter og Scanias kraftfulde V8-motor masser af power. Gearkassen er udstyret med Opticruise og Retarder samt adaptiv fartpilot med start fra 0 km/t.

Opbygningen og anhængeren, som Skelhøje vognfabrik har leveret, er et kapitel for sig. Begge lad er udstyret med fjernbetjent kornlem, vibrator i ladbunden og automatiske rullepresenninger, læssekamera, luftpistol, blitzblink og masser af bak- og arbejdslys. Hele trækket er desuden udstyret med DuraBright alufælge.

Førerhuset er lakeret af Auma i Frederikssund, og Nørre Snede Autolak har stået for lakeringen af opbygning samt anhængeren.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235