23948sdkhjf

Kran-premiere på nye Hiab-modeller i Rødovre

Rødovre Kommune har modtaget danmarkspremieren på to batteridrevne Hiab-kraner.

Der er tale om to opbygninger på Scania P 450 B8x2*6 monteret med nyheden Hiab X-HiPro 232 E-4 CD-kraner bag førerhus med E-PTO og Multilift Ultima 20ZL.50 kroghejs bag kranen.

Begge opbygninger har fået monteret E-PTO, de første opbygninger i Danmark med denne løsning. E-PTO er et elektrohydraulisk system, som er installeret sammen med det traditionelle motordrevne system. Dette gør det muligt for kranoperatøren at arbejde med motoren slukket – mere lydløst end motordrevet kraner og fri for udstødningsgasser.

E-PTO gør det muligt at betjene kranen elektrisk ved hjælp af et plug-in-system, i stedet for køretøjets motor. Brug af elektrisk energi i stedet for almindelig dieseleffekt giver betydelige fordele, herunder forbedret energieffektivitet, lavere støjniveau og mindre miljøpåvirkning, samtidig med at det er muligt at arbejde indendørs.

Hiab-kranerne er med 4 hydrauliske udskud og rækker 12,8 meter. De er leveret med to ekstra rørføringer monteret udvendigt på kranarmen. Der er CombiDrive3 radiostyring til begge kraner, hvorfra alle kranens funktioner samt støtteben kan betjenes fra.

En anden speciel ting ved disse to kraner er, at de er leveret med CTC-styring (Crane Tip Control), som gør det muligt at køre kranspidsen enten op og ned eller frem og tilbage i helt lige vertikal/horisontal bevægelse med kun et håndtag på radiostyringen. Dette gør det nemt at tømme eksempelvis molokker/nedgravede containere, da kranen selv tilpasser sig og holder sig på en lige linje.

De to Multilift kroghejs er med knækarm og lav byggehøjde, for at mindske opbygningernes totalhøjde. De er leveret med ilgang, hurtig tip og automatisk sekvenskontrol.

Opbygningerne er begge udstyret med Groeneveld centralsmøreanlæg på både kran og kroghejs, og er forberedt for montering af vejeceller på chassisrammen. Der er ført masser af hydraulik bagud, bl.a. til drift af vaskeanlæg til containere samt i venstre side til containere med hydraulisk tag/låg.

Sawo i Stokkemarke har stået for opbygningerne.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203