23948sdkhjf

Lækker vogn til Mors

Vognmand Jesper Saaby i Solbjerg på Mors har netop udstyret sin chauffør Kristian Serup med en spritny Scania R 580 A 6x2 af nyeste generation, så Jesper Saaby nu råder over fire lastbiler; et par hejseladsbiler, hvoraf han selv kører i den ene, en trækker til gylletransport og så den nye Scania. Den skal bl.a. køre med asfalt i sommerhalvåret og blandet speditionskørsel uden for asfaltsæsonen.

Bilen er opbygget af Stiholt i Thisted med hydraulikanlæg, komplet alu-afdækning, lodret værktøjsskab bag førerhuset, høj galge, baglygtebjælke under tagspoileren og en bagkofanger, der siger Spar 2.

Bagefter har Totallak i Thisted gjort bilen til en af de flotteste i den nye Scania-generation, hvorefter BJ Autopolstring i Padborg har rundet festen af med en omgang gammeldags bus-plys og knap-polstring af førerhusets sidebeklædning og loft.

Mekanikken er også i topklasse i form af 580 hk V8’er i kombination med 12+2 gears GRSO905R gearkasse med overgear og integreret Retarder samt forstærket R 885-bagtøj med 3,42:1 i udveksling.

Lastbilsælger Lars Pedersen fra Stiholts Thisted-afdeling er bagmand for handlen med Jesper Saaby.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235