23948sdkhjf

Lavtgående hejseladsbil til Aalborg Forsyning

Hos Stiholt har man leveret en Scania P 280 B 4x2 hejseladsbil til Aalborg Forsyning. Bilen er specificeret med fokus på ergonomi, fleksibilitet og sikkerhed ved containertransport under ofte meget trange forhold i Aalborgs bymidte.

Den nye P 280’er er udrustet med en brændstoføkonomisk og miljøvenlig drivline i form af 5-cyl. 9-liters dieselmotor, der er godkendt til kørsel på syntetisk HVO biodiesel, produceret ved hydrogenbehandling af vegetabilske olier og/eller animalske fedtstoffer. Den er koblet til en 6-trins fuldautomatisk Allison-gearkasse, der gør kørslen mere glidende og komfortabel i byen, takket være næsten umærkelige gearskift samt et solidt, enkeltreduceret R 780-bagtøj med 4,25:1 i udveksling og manuel differentialespærre.

Opbygningen består af et SAWO Multilift XR14S.43-kroghejs med 900 mm forskydelig krogarm, der er beregnet til containerlad fra 3,5 til 5 meters længde. Bilen er desuden udstyret med hydraulisk udskydelig bagkofanger, adskillige værktøjskasser og praktiske detaljer, der er med til at gøre bilen både effektiv og komfortabel at arbejde med.

Chassiset er udstyret med luftaffjedring på både for- og bagaksel samt såkaldt ”airdump”, så affjedringen på både for- og bagaksel kan sænkes på et øjeblik for at reducere indstigningshøjden til det i forvejen lave P-førerhus. 355/50R22.5- og 295/60R22.5-lavprofildæk på henholdsvis for- og bagaksel bidrager yderligere til den lave køre- og indstigningshøjde. En kort akselafstand på 4.350 mm samt 52 grader styreudslag bidrager desuden til en meget beskeden venderadius.

Bilen er leveret af lastbilsælger Christian Pedersen fra Stiholts afdeling i Aalborg.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203