23948sdkhjf

Mere end fire km. per liter

Scania S 500 til SL-Transport i Hals.

Chauffør Allan Melgaard har styr på tallene, når han suser op og ned ad gaden i den nye Scania S 500, som Stiholt i Aalborg har leveret til hans vognmand, SL-Transport ved Stig Larsen i Hals ved indsejlingen til Limfjorden.

- 12.000 kilometer på de første tre uger har givet et gennemsnit på den rigtige side af 4 km/l. Jeg kører med fuldt læs cirka 75 procent af tiden og med tom køletrailer resten af tiden, og det er især vindmodstanden, der påvirker forbruget. På en tur med strid sidevind falder gennemsnittet til cirka 3,9 km/l, så det er ikke så meget vægten, der betyder noget, fortæller Allan Melgaard.

Oksekød

Den nye S 500 A6x2 kører med oksekød for Danish Crown over hele Danmark og Nordtyskland, og trækkeren er nyeste model i en vognpark på 13 trækkende enheder. De øvrige er en R 500, også af nyeste Scania-generation, en Volvo FH samt 10 Iveco’er.

- Jeg tror, at det lave brændstofforbrug på de to nye Scania har overbevist vognmanden om, at han skal satse på Södertälje-biler fremover. Jeg sparer ham i hvert fald for over 100.000 kr. til brændstof om året i forhold til den Iveco, jeg havde tidligere, fastslår Allan Melgaard.

Han roser den nye S 500 for at køre ”helt fantastisk.” Komfort, gearskift, trækkraft, brændstoføkonomi, LED-forlygter med mere ”er i topklasse”, men der er også enkelte kritikpunkter.

 

Lille køleskab

- S-modellen er jo beregnet til langtur, men det er køleskabet ikke. Jeg savner det store køleskab i Iveco’en, men måske er meningen med det lille køleskab, at jeg skal smide nogle af mine 140 kg, tilføjer Allan Meldgaard.

Og så er han heller ikke imponeret over, at det fine musikanlæg er ”lydbegrænset” til et niveau, hvor det ikke kan give høreskader. Det lugter lidt af svensk formynderi, mener han, men omvendt glæder han sig over, at hans hørelse stadig er rigtig god.

Vognmanden har givet chaufføren stort set frie tøjler til at specificere den nye Scania, så chaufføren har bl.a. sat kryds ved ”rigtig” 6x2-bogie, S-førerhus med fuld læderstue, ægte springmadras, LED-lygter for og bag, alt i sikkerhedssystemer, kraftig retarder, 1.000 liter brændstoftanke, fabrikslakering og -opbygning med sideskørter.

Lastbilsælger Christian Pedersen har leveret bilen, og Stiholt i Aalborg har klargjort til levering med bl.a. alu-dørkplader, G-strenge, LED-arbejdslys, fladskærm, 12/220V inverter, lysskilt og blitzbjælke.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219