23948sdkhjf

Ny model, grøn pris

Green Truck of the Year 2017.

Den nye Scania-generation er tildelt prisen Green Truck of the Year 2017, uddelt af de tyske transportmedier VerkehrsRundschau og Trucker.

Prisen uddeles efter sammenlignende tests af seks lastbil-trækkere med totalvægte på 40 ton, gennemført af de to medier.

Her opnåede Scania R 450 et gennemsnitsforbrug på 23,7 liter pr. 100 km - eller 4,22 km pr. liter, og Scania distancerede sig dermed med et op til 13 procent lavere brændstofforbrug end de øvrige fem konkurrerende biler.

Optimeret økonomi

Bæredygtighed, enten gennem alternative brændstoffer, brændstoføkonomiske diesellastbiler og chaufføruddannelse, er et fokusområde for Scania.

- Ved at reducere brændstofforbruget, reducerer vi også CO2-udledningen og samtidig omkostningerne. Bæredygtighed og rentabilitet går hånd i hånd, fortæller Scania Danmarks salgsdirektør Anton Freiesleben.

Scania introducerede sin nye generation af lastbiler i efteråret 2016, hvor den nye Scania-generation blev kåret som Truck of the Year 2017.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218