23948sdkhjf

Ny Scania skal køre som slamsuger

Vejby Cementstøberi har netop tilføjet en ny Scania R 520 8X4*4 i XT-model til den del af deres forretning, der beskæftiger sig med kloakservice.

Med Scanias XT-serie får Vejby Cementstøberi Scanias mest holdbare lastbilmodel, der indbefatter en særlig robust front med bl.a. forstærket kofanger, beskyttelsesgitter til forlygterne og sidespejle i ekstra solidt materiale. Med valget af XT får virksomheden altså et køretøj, der er skræddersyet til udfordrende arbejdsmiljøer f.eks. snævre adgangsveje og til at modstå buler og ridser uden at skulle på værksted.

Den sikkerhedsbeviste chauffør har valgt alt i Scanias kompromisløse sikkerhedsudstyr, og så har han bestemt, at førerhuset skulle indrettes med Scanias V8-læderpakke.

Hvidtved Larsen i Silkeborg har stået for opbygningen af slamsugeranlægget på det kraftfulde R 520 XT chassis. Opbygningen består af et FlexLine 414-anlæg med bl.a. spulepumpe, vakuumpumpe og fuldhydraulisk transmission monteret med lader, så der er mulighed for natdrift.

Vejby Cementstøberi har tegnet en Maintenance-serviceaftale baseret på Scanias skræddersyet service-koncept. Med en skræddersyet service-aftale får virksomheden udført serviceeftersyn på den nye bil efter behov og ikke efter antal km. Serviceintervallet baseres på de data, der sendes til Scania-værkstederne fra lastbilens monterede Communicator-boks. Med i handlen følger også 10 års reklamationsret på drivlinen.

Derudover har Vejby Cementstøberi også tilvalgt et fartskriverabonnement med trådløs overførsel på den nye bil. Her indsamles information fra fartskriveren og førerkortet, og giver virksomheden indsigt i chaufførens aktivitet og køretøjsbrug. I Scanias fartskriverportal samles alle informationerne i månedlige rapporter. Det er servicesælger Jesper Sørensen, der har stået for salg af serviceaftale og fartskriverabonnement.

Scania i Ishøj stod for klargøring, og Scanias salgschef John Schultz, der også har stået for salget af bilen, overdragede den kampklare slamsuger.

Det skal nævnes, at bilen her faktisk er nummer to i flådeforøgelsen af nye biler i år, for Vejby Cementstøberi har også fået leveret en Scania R 580 8X4*4 med SAWO-wirehejs.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234