23948sdkhjf

Ny Scania til Fjellerad – i Næstved

For godt et halvt år siden overtog Fjellerad Transport i Støvring den velkendte benzin- og olietransportør Carl Larsen & Søn i Næstved. Derved blev vognparken udvidet med ca. 20 biler og lige så mange chauffører, der alle er beskæftiget med distribution af benzin og olieprodukter for Shell på Sjælland og Lolland-Falster.

Der er netop leveret en ny Scania til Fjellerads Næstved-afdeling. Det er en G 500 B6x2*4 med tank-opbygning, der er blevet overflyttet fra en ældre Volvo. Både tanken og den tilhørende 3-akslede påhængsvogn er blevet renoveret og malet efter alle kunstens regler af HMK Bilcon i Gistrup, der har produceret både tank og påhængsvogn fra nyt.

Den nye Scania G 500 har bl.a. airbag i rattet samt gardin-airbag over sideruden, røde sikkerhedsseler, alkolås, LED Premium-lyspakke, chauffør-komfortpakke, klima-pakke mm. Og det ADR-godkendte chassis er udrustet med skivebremser, AEB-nødbremsesystem, Active Prediction ”afstandsradar”, LDW vognbaneassistent, styrbar støtteaksel bag trækakslen med mulighed for manuel de-aktivering, alu-fælge og meget mere.

Stiholt har stået for leveringen ved markedschef Jens Holger Pedersen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219