23948sdkhjf

Ny V8’er til jubilar

Chauffør Lars-Erik Iversen havde i sommer 10 års jubilæum hos Stenager Transport. I den anledning blev den trofaste chauffør i sidste uge fejret med en ny Scania R 650 8x4*4 med SAWO-wirehejs.

Der er ikke sparet på noget på Lars-Eriks nye bil, og af udstyr kan blandt andet nævnes premium-stole, V8-læderpakke, retarder, premium-radio med navigation, bak- og læssekamera, dørsider med V8-logo og LED-lys. Derudover er bilen indrettet med gardiner og måtter fra FL Buur.

Den nye 650’er er opbygget hos SAWO, og Laugesens Autolakereri i Ringsted har stået for lakeringen i de karakteristiske Stenager-farver. Scania i Frederikssund stod for klargøring, og Scanias lastbilsælger Jes Cramer-Petersen overdragede bilen til den spændte jubilar.

Stenager Transport har aftaler på hele deres flåde, hvorfor der også er tegnet en seksårig fuld reparationsaftale på Lars-Eriks nye bil. Med Scanias reparationsaftaler har virksomheden altid et overblik over de faste månedlige omkostninger, og de undgår derfor uventede udgifter.

Som noget nyt har Stenager Transport også tegnet et fartskriverabonnement med trådløs overførsel på den nye bil. Sådan et abonnement indsamler information fra fartskriveren og førerkortet, og giver virksomheden indsigt i chaufførens aktivitet og køretøjsbrug. Med fartskriverabonnementet følger adgang til Scanias fartskriverportal, hvor de overførte filer lagres, og hvor virksomheden bl.a. kan se rapporter over chaufførens aktiviteter og følge op på eventuelle overtrædelser.
Det er servicesælger Jesper Sørensen, der har stået for salg af reparationsaftale og fartskriverabonnement.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235