23948sdkhjf

Nye Scania til toppen af Danmark

Skagen Cementstøberi A/S, i daglig tale kaldet Skagen Beton, har netop fået leveret to nye Scania R 500 af Stiholt i Aalborg.

Hos Skagen Beton kommer de to nye R 500 A 6x2 i familie med et par Scania R 560 samt yderligere et halvt hundrede lastbiler. Skagen Beton er en stor og alsidig virksomhed, som ud over at producere alverdens betonvarer på seks forskellige betonværker i Nordjylland også beskæftiger sig med vognmandskørsel, udlejning af containere og køreplader, slamsugning m.m.

De to nye Scania ser ens ud på overfladen, men er lidt forskellige bag sideskørterne. Stiholt i Aalborg har opbygget den ene med hydraulikanlæg til kørsel med bl.a. tipsættevogn og den anden med hydraulikanlæg og skruekompressor til kørsel af bl.a. cement i silotrailer. Fælles for dem er dog, at de både skal køre i Danmark og internationalt til bl.a. Tyskland og Benelux-landene.

Mens Skagen Beton kan se frem til lave driftsomkostninger takket være markedets mest brændstoføkonomiske drivliner i form af 6-cyl. rækkemotorer på 500 hk, 14-trins GRS905R-gearkasser med Retarder samt enkeltreducerede R780-bagtøjer, kan chaufførerne glæde sig til et rigtig arbejdsmiljø. Der er nemlig sat kryds ud for høj til loftet i Highline-førerhusene, Premium-stole med læderindtræk, Premium lyd- og navigationsanlæg, automatisk Opticruise-gearskiftesystem, komplet LED-lyspakke for og bag inkl. arbejdslys, sidemarkeringslys, kørelys, rotorlys og meget mere.

Bilerne er leveret af Stiholts lastbilsælger Christian Pedersen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235