23948sdkhjf

Rare gyldne rat

Scania Danmark hædrer dygtige medarbejdere.

Seks medarbejdere i den danske Scania-organisation hædres nu med Scanias hædersbevisning Det Gyldne Rat - for deres ekstraordinære indsats i 2017.

Hæderen uddeles blandt andet med afsæt i Scanias kerneværdier. Det handler om at sætte kunden i centrum, have respekt for den enkelte, eliminere spild, være en dedikeret medarbejder og sidst - men ikke mindst - at besidde holdånd.

Vinderne af prisen udpeges af Scania Danmarks medarbejdere og ledelsesgruppe.

Kundernes succes

Marcus Holm, Adm. Direktør for Scania Danmark:

- Vi opnår kun succes, når vores kunder også har succes. Kundens drift og effektivitet er omdrejningspunktet i hele vores organisation. Men derudover handler det i høj grad også om respekt for den enkelte. Vi er en sammensætning af mange forskellige funktioner, og geografisk spredt over hele landet, så vi stræber efter at udnytte den viden, erfaring og de ambitioner, som hvert individ besidder, så vi konstant kan forbedre, det vi gør, og måden vi gør det på. Vores medarbejdere er alle sammen dedikerede, og anerkender, at vi bærer et samfundsmæssigt ansvar, og vi bestræber os på at gøre de rigtige ting på den rigtige måde.

De får Det Gyldne Rat 2018

Nanna Steffensen, medarbejder hos Sales Back Office i Ishøj, udmærker sig med en meget professionel attitude i enhver situation. Hun er altid klar til at hjælpe, løser tingene med et smil og har fuldt styr på tingene.

Mekaniker Kent Andersen, Horsens, udmærker sig med en hjælpsom og engageret indstilling over for kunder og kolleger – og så gør han altid 100 procent, som han siger.

Jan Larsen, Scanias ’lagergigant i Sorø’, markerer sig ved at løse ”et hvilket som helst problem som kan opstå”. Han har altid ”fuldt styr på det som sker og altid med et smil på læben. Sidst men ikke mindst er Jan simpelhent kåret som en supergod kollega til alle.”

Opbygningsmester Jens Kehler, Aarhus, er populær for sin hjælpsomhed blandt både kunder og kolleger. Flere kunder beder specifikt om, at det er ham, der bygger på deres bil.

Rental King og ambassadør

De sidste to ’rat-modtagere’ er:

Anders Møller, ”driftig Rental King i Kolding”, løfter niveauet på virksomheden – både med biler og service. Et supergodt humør, løsninger og hjælp er en del af hans dna.

Afdelingsleder John Jensen, Stiholt i Sæby, udviser ”fuld passion for Scania og vores produkter” – og er en ”fantastisk lokal ambassadør for Scania-salget”.

Med hæderen følger en tur til Scanias hovedkvarter ved Södertälje, besøg på fabrikken samt efterfølgende weekend i Stockholm med ledsager.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281