23948sdkhjf

Så blev det vognmandens tur til ny bil

Porshedens Vognmandsforretning i Nibe ca. 25 km vest for Aalborg har investeret i en ny Scania.

Porshedens flåde på fem lastbiler er netop blevet suppleret med en ny Scania R 500 B8x4, som vognmand Jacob Larsen selv får fornøjelsen at køre i til hverdag.

»Vi driver en meget traditionel vognmandsforretning med lokal entreprenørkørsel, udlejning af container og køreplader, transport af byggematerialer med mere,« fortæller vognmanden.

Jacob Larsens flåde består af tre kran-/hejseladsbiler og to trækkere med tanktrailere, hvor sidstnævnte kører med valle til grisefoder. Den nye Scania R 500 er udrustet med en Palfinger PK34.002-kran med fem hydrauliske udskud og udtag til grab/rotator, som Stiholt i Aalborg har monteret samt et 24-tons HMF TF324 wirehejs med trevejs-tip, som Højbjerg Maskinfabrik i Nørre Sundby har monteret.

Bilen har desuden fået monteret et VGB-kærretræk til kørsel med 3-akslet kærre, så vogntogsvægten på op til 56 tons kan udnyttes uden problemer.

Scaniaentreprenørbilen har 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 500 hk/2.550 Nm, 14-trins GRS905-gearkasse med Opticruise samt enkeltreduceret RB662-tandembagtøj med langs- og tværgående differentialespærrer.

Bilen er leveret med komplet læderkabine, hvileudrustning, køleskab, Premium infotainment-system, LED-lyspakke for og bag med integrererede tåge- og fjernlygter, el-opvarmet og tonet forrude samt termo-sideruder for blot at nævne nogle.

Stiholt har stået for leveringen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203