23948sdkhjf

Scania hædrede sine egne

Seks medarbejdere i den danske Scania-organisation blev mandag hædret for ekstraordinære indsatser i 2017 med prisen ”Det Gyldne Rat”.

Scanias succes er baseret på seks kerneværdier og især engagementet i løbende forbedringer spiller en stor rolle.

Det er også med udgangspunkt i de seks kerneværdier, der hvert år bliver nomineret kandidater til prisen. Det handler om at sætte kunden i centrum, have respekt for den enkelte, eliminere spild, være en dedikeret medarbejder og sidst men ikke mindst, at besidde teamspirit.

Vinderne af prisen besluttes af Scania Danmarks medarbejdere og ledelsesgruppe i samarbejde, men alle må indstille en kollega og de mest overbevisende begrundelser vinder.

Modtagerne af Det Gyldne Rat 2018 er nedstående, der modtager priserne med følgende begrundelser fra Scania-organisationen:

Nanna Steffensen. Vores professionelle medarbejder fra Sales Back Office i Ishøj som udmærker sig med at have en meget professionel attitude, i enhver situation at byde alle positivt velkommen, at være klar til altid at hjælpe, at løse tingene med et smil og sidst men ikke mindst – have fuld styr på tingene

Kent Andersen. Vores kompetente mekaniker i Horsens, der udmærker sig med at have en hjælpsom indstilling over for kunder såvel som kolleger, at virke meget engageret og have en positiv attitude, at være venlig i alle situationer og sidst men ikke mindst – altid at gøre det han siger – og gøre det 100%.

Jan Larsen. Vores lagergigant i Sorø. Jan udmærker sig med at løse et hvilket som helst problem som kan opstå, at være meget hjælpsom, altid at have fuld styr på det som sker og altid med et smil på læben. Sidst men ikke mindst er Jan simpelhent kåret som en super god kollega til alle.

Jens Kehler er vores opbygnings mester i Århus. Jens har udmærket sig med altid at være tjenestevillig, at altid være hjælpsom mod kunder såvel som kolleger, altid at have en løsning på de problemer som kan opstå og sidst men ikke mindst – møder vi kunder som kun accepterer, at det er Jens der bygger på deres bil.

Anders Møller. Vores driftige Rental King i Kolding. Anders udmærker sig med at løfte niveauet på virksomheden – både med biler og service. Altid at have et super godt humør og hvis det brænder på – finde en løsning på problemet. Sidst men ikke mindst – er Anders til rigtig stor hjælp på landsplan.

John Jensen er vores stærke afdelingsleder hos Stiholt i Sæby. John udmærker sig med at udvise fuld passion for Scania og vores produkter samt at være en fantastisk lokal ambassadør for Scania-salget i området. At der findes et stort servicehjerte bag den ”lidt ligefremme facon” er ingen hemmelighed. Sidst men ikke mindst – så er han nomineret fordi en kunde i nød altid kan regne med ham.

Scania overrakte hædersbevisningen ”Det Gyldne Rat” hos Scania i Ishøj 23. april, kl. 11:30. Med prisen følger en tur til Södertälje med besøg på fabrikken samt efterfølgende weekend i Stockholm med ledsager.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.283