23948sdkhjf

Scania investerer i videreuddannelse af medarbejdere

Scania fløjter nu en ny omgang af den internationale Top Team-konkurrence i gang. Top Team, der er Scanias interne uddannelsesprogram i konkurrenceform, har til formål at inspirere og motivere værkstedspersonale til at udvikle og dygtiggøre sig. Resultatet af konkurrencen er klart: Mere effektiv service for Scanias kunder.

»Det ultimative mål for Scanias værksteder verden over er at levere services, der understøtter kundernes forretning,« siger Allan Kiby, der er Servicedirektør hos Scania Danmark.

»Det kræver et enormt dygtigt servicepersonale. Scania Top Team er en god måde at udvide den viden, de teknologiske færdigheder og det teamwork, der karakteriserer det personale, der arbejder i Scanias frontlinje hver dag.«

Denne rundes fokusområde er Driving the shift.

»Mere og mere teknologisk avancerede lastbiler og nye teknologier som elektrificering og digitalisering kræver veluddannede og dygtige medarbejdere på værkstederne. Vi fokuserer derfor målrettet på at videreuddanne vores servicepersonale, så Scania også kan være førende inden for omstillingen til et bæredygtigt transportsystem i værkstederne,« siger Allan Kiby.

Hen over foråret skal de danske værksteder igennem et udskilningsløb og kæmpe sig til en plads i den danske finale, som afholdes i oktober. Det dygtigste hold går videre til de regionale finaler for forhåbentlig at ende i Scanias uofficielle verdensmesterskab for servicemedarbejdere i slutningen af 2021.

»Vi har igen i år mange dygtige medarbejdere i Danmark, som vil kunne komme langt i forløbet,« fortæller Søren Krelskov, der er teknisk træner og ansvarlig for Top Team-konkurrencen i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22