23948sdkhjf

Scania med femte sejr i træk

For femte år i træk har Scania vundet den tyske sammenligningstest “Green Truck Award”.

Pressetesten er organiseret af to førende tyske fagblade.

- Det første, der falder mig ind, er “total succes” og “kundeværdi”, siger Stefan Dorski, senior vice president og chef for Scania Trucks, som reaktion på nyheden om Scanias seneste ”Green Truck Award”-triumf.

- At vinde denne test for femte år i træk er en bedrift, der ikke burde være mulig, men vi har alligevel gjort det. Jeg ser det som det ultimative bevis på, hvordan Scanias drivlineteknologi kan hjælpe vores kunder i deres konstante bestræbelser på at opnå den bedste, samlede driftsøkonomi.

”Green Truck Award” arrangeres af de tyske fagblade ”Verkehrsrundschau” og ”Trucker”, og 2021-testen var ikke mindre krævende end de tidligere år.

Arrangørerne fastsatte en vogntogsvægt på 32 ton og motoreffekt på maks. 430 hk for de deltagende lastbiler, der skulle gennemkøre den 342,8 km lange testrute nord for München.

I år deltog Scania med en R 410 sættevognstrækker, der formåede at score et testresultat, der efterlod resten af deltagerne i støvet: R 410’erens gennemsnitlige brændstofforbrug blev målt til 23,53 liter pr. 100 km (4,25 km/l), og den præsterede også den højeste gennemsnitshastighed på ruten med 80,6 km/t. Det er ikke en lille bedrift, da dele af testruten faktisk er temmelig krævende med lange stigninger og nedkørsler.

Testkørslen overvåges nøje og finder sted på en blanding af offentlige motor- og landeveje under helt normale forhold. Trafiktæthed, vejr, temperaturer og andre forhold, der kan påvirke testresultaterne, kompenseres ved hjælp af en referencelastbil. Alle de deltagende lastbiler kører på samme dækmærke med samme slidbaneniveau og dæktryk.

- At kunne markedsføre de mest effektive lastbiler er ikke kun en del af Scanias DNA og noget, vi altid stræber efter. Det er også ekstremt vigtigt for at kunne bekæmpe klimaforandringerne og samtidig nå vores ambitiøse videnskabelige mål om CO2-reduktion, fastslår Stefan Dorski.

- Selv om elektrificering af landevejstransporten er undervejs, har vi stadig brug for de mest effektive forbrændingsmotorer til at nå Paris-aftalens målsætninger, hvilket Scania også har forpligtet sig til, tilføjer han.

Scania anser pressetests for at være en meget vigtig faktor i udviklingsarbejdet med nye køretøjer. De har også stor betydning for potentielle lastbilkøbere, da pressetests og de evalueringer, som de deltagende, uafhængige lastbiljournalister når frem til, er noget af den mest relevante brugerinformation, der findes på markedet.

- Nogle chauffører og vognmænd tror måske, at pressetestbilerne er præpareret eller på anden måde skræddersyet og optimeret til testkørsel. Det er de ikke, forsikrer Stefan Dorski.

- De er helt almindelige produktionsbiler, præcis som dem, vores kunder får produceret på samlebåndet. De er ganske vist omhyggeligt vedligeholdt og godt serviceret, men det anbefaler jeg, at alle lastbilejere også gør ved deres lastbiler. Det rigtig gode ved ”Green Truck Award” og andre pressetests er, at disse Scania-vindere er præcis lige som de lastbiler, vores kunder bruger i daglig drift, fastslår han.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235