Scania

23. januar 2019 - 01:44

App linkNu på Google Play

Scania skal levere 15 lastbiler til tyske e-motorveje

23. januar 2019 - 01:44

Af Redaktionen |

Teknologien bag elektrificerede veje er del af Scanias bæredygtige transportløsninger, som nu også testes på tyske veje.

Scania skal levere lastbiler til de tre tyske e-motorveje i testprojekter, der forventes at starte næste år. Beslutningen blev taget på vegne af det tyske ministerium for Miljø, Naturbevarelse og Kernekraftsikkerhed (BMU) efter et offentligt udbud.

 

Testene påbegyndes i første omgang i Hessen på den tyske A5-motorvej, hvor det fem kilometer lange stykke e-motorvej med elforsyning fra luftledninger i begge retninger er blevet gennemført. Det næste bliver en sektion e-motorvej på den tyske A1-motorvej, der fører til havnen i Lübeck med yderligere stationære opladningsmuligheder planlagt i havnen. Denne sektion af motorvejen forventes at åbne i løbet af sommeren 2019. Som det sidste forventes den tredje e-motorvej at blive etableret i Baden-Württemberg langs en sektion af hovedlandevejen B462 i begyndelsen af 2020.

De 15 lastbiler udstyres med pantografer monteret på chassiset bag førerhuset, så lastbilen oplades, mens den er i bevægelse. Scanias levering af den første R 450-hybridlastbil til Hessen er planlagt til maj 2019. Ud over leveringen af lastbilerne vil Scania administrere vedligeholdelsen af dem samt indsamlingen af data fra testene.

 

»I modsætning til personbiler, der holder stille og parkeret det meste af dagen, anvendes lastbiler i mange timer ad gangen til transportopgaver, og det kan derfor være en forstyrrelse af driften, at lastbilen må stoppe op for at blive opladet. E-motorveje tilbyder en rationel og effektiv opladning undervejs. Denne løsning sparer også batterier og reducerer belastningen af energinetværket,« siger Magnus Höglund, chef for Electric Road System i Scania.

Ifølge flere forskellige undersøgelser er e-motorvejene et alternativ, der i høj grad vil hjælpe med til at reducere CO2-emissionerne. Teknologien bag elektrificerede veje er del af Scanias bæredygtige transportløsninger, som nu også testes på tyske veje.

Læst i alt:

1756 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger