Scania

2. marts 2022 - 01:45

App linkNu på Google Play

Scania skal levere op til 100 el-lastbiler til Amager

2. marts 2022 - 01:45

Scania vil levere mindst 78 fuldelektriske L-serie lastbiler, med option på yderligere 23 lastbiler, til Amager Ressourcecenter (ARC) til håndtering af husholdningsaffald i Storkøbenhavn. De første to elektriske Scania L-serie renovationslastbiler i den store ordre blev leveret allerede i december 2021.

 

 

Scanias L-serie er udrustet med førerhuse med ekstra lav indstigning, og de fleste vil desuden blive udrustet med Scania City Door, der er skræddersyet til bytrafik med hyppige ind- og udstigninger.

 

ARCs ordre omfatter mindst 72 lastbiler med komprimatoraggregat til indsamling af husholdningsaffald med option på yderligere 19, seks lastbiler med fast kasse og lift med option på yderligere fire samt en lastbil med kroghejs til containerkørsel med option på yderligere en. Samtlige lastbiler vil være omfattet af vedligeholdelses- og reparationskontrakter på 8-10 år.

- Det var vigtigt for os, at lastbilerne har et højt sikkerhedsniveau og nye innovative sikkerhedsløsninger. Scania tilbød også omfattende træning og uddannelse inklusive standby-service i kombination med et stærkt servicenetværk, der sikrer høj uptime, siger Jacob Hartvig Simonsen, administrerende direktør for ARC.

 

- En yderligere grund til at vælge Scania var, at L-serien i passagersiden kan udrustes med Scania City Door i stil med en busdør, der er udformet med ét stort ubrudt glasareal i fuld højde. Glasdøren åbner indad og giver chaufføren et rigtig godt overblik over den omgivende trafik. Den tillader desuden hurtige og sikre ind- og udstigninger, tilføjer Per Fischer, der er ARCs kontraktansvarlige for den store Scania-ordre.

CO2-reduktion ved affaldshåndtering og genbrug er en vigtig del af Københavns ambitiøse mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad senest i 2025. ARCs ikoniske affalds- og energianlæg Amager Bakke er med sin tagterrasse med skiløjper og rekreativt område et symbol på byens bæredygtige ambitioner, og ARC sigter desuden mod, at det bliver verdens første CO2-neutrale affalds- og energianlæg.

 

- Scanias samarbejde med ARC er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder sammen med nuværende og potentielle kunder for at analysere deres drift samt identificere de køretøjsspecifikationer og driftstilpasninger, der er nødvendige for, at de kan skifte til elektriske lastbiler. Men det er ikke nok med et godt produkt. Et tæt samarbejde med kunden, for at forstå og løse de nye udfordringer elektrificering giver, er helt afgørende. Præcis som teamet i Danmark har gjort i dette tilfælde. siger Fredrik Allard, Head of E-mobility, Scania.

De første to fuldelektriske Scania L-serie renovationslastbiler blev leveret til ARC allerede i december 2021, og resten af ordren vil blive leveret løbende gennem hele 2022 og ind i første halvdel af 2023.

Læst i alt:

1731 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger
Ret cookie-samtykke