23948sdkhjf

Scania spørger kunderne

Nu har alle, der handler med Scania, mulighed for at komme med deres vurdering af købsoplevelsen.


Scania sender frem over en tilfredshedsmåling til alle, der har haft en transaktion på et Scania-værksted, og vognmænd, der har købt en lastbil.


»Gennem det nye kundetilfredshedsundersøgelse-setup har kunderne mulighed for at give os både ris og ros. Dermed bliver Scania i stand til at optimere, tilpasse og målrette servicen endnu bedre mod deres behov,« siger Scanias adm. direktør, Janko van der Baan.


Tilfredshedsundersøgelsen indeholder spørgsmål, som dækker bredt over hele salgs- og serviceprocessen. Blandt andet indgår der i undersøgelsen spørgsmål til vognmanden om sælgerens evne til at rådgive om både lastbil og dertilhørende serviceydelser, som for eksempel finansiering, forsikring, chaufførcoaching, serviceaftaler med mere.


Når en kunde har besøgt et Scania-værksted, vil spørgsmålene være rettet mod oplevelsen af servicen- og reparationen, der blev udført på værkstedet.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235