23948sdkhjf

Lang leveringstid: Scanias produktion er presset til det yderste

I sensommeren sidste år var udsigterne for transportbranchen noget dystre. Der herskede stor usikkerhed lokalt og globalt på grund af påvirkningen fra corona-pandemien, hvorfor Scanias salgsprognoser for 2021 var forsigtigere end tidligere.

Godstransportsektoren fik dog mere travlt, end de fleste havde turdet håbe på, hvilket har skabt langt højere efterspørgsel på blandt andet lastbiler, end producenterne havde ventet. Dette har medført, at hele branchen og ikke mindst underleverandører til hele bilindustrien ikke har kunnet følge med, da det pt. er en udfordring ikke mindst at skaffe elektronikkomponenter til produktionen.

For transportørerne kan den forsinkede leveringshastighed af lastbiler skabe problemer på grund af de nye dansk miljøzone-krav, der træder i kraft 1. januar 2022, som i princippet kræver Euro6 ved kørsel i større danske byer, hvorfor mange transportører har behov for udskiftning af ældre lastbiler.

Scania kan stadig levere nye chassiser til ultimo oktober – men er man på udkig efter en V8-model er leveringen nu på den anden side af årsskiftet.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235