23948sdkhjf

Store fangstredskaber kræver en stor Scania

De nordjyske fiskerihavne samt fiskerihavnene i det sydlige Norge og Sverige vil i de kommende mange år jævnligt få besøg af en ny Scania P 360 XT fra Egersund Trawl DK.

Den nye Scania bærer typebetegnelsen P 360 B8x2*6, der betyder, at det er en 4-akslet bil med 9-liters, 5-cyl. motor på 360 hk, 12-trins GRS895-gearkasse samt enkeltreduceret R780-bagtøj.

Bilen er i såkaldt XT-udførelse med ekstra kraftig front samt udrustet med fuld luftaffjedring, dobbelte foraksler samt styrbar og hævbar bogieaksel bag trækakslen.

Den er bygget til håndtering af store fangstredskaber som bl.a. fiskenet og -trawl, når de skal serviceres mellem fisketurene med de enorme fiskefartøjer.

Lige som fiskeredskaberne og fiskefartøjerne er meget store, er Egersund Trawl DK’s nye Scania også noget af en basse. Den holder sig lige inden for de maks. tilladte 12 meter udvendigt for en forvogn, men alligevel er der - foruden kranen - ”kun” blevet plads til Scanias lave, mellemlange CP17-førerhus. Og det på trods af, at bilen også en gang imellem kommer på ”langtur” til fiskerihavne i Norge og Sverige.

- Den nye Scania er vores anden lastbil til håndtering af de store fiskeredskaber. Vi har også en 13 gammel Scania til samme opgave, og den kører stadig upåklageligt, fortæller direktør Jesper Hjermitslev fra Egersund Trawl DK.

- De forskellige fiskeredskaber vejer alt fra 500 kg til 18 tons, så der er brug for både en stærk lastbil og en stærk kran, siger han.

Vandborg Karosserifabrik i Lemvig har skræddersyet ladet til bilen og monteret Palfinger PK27002-kranen samt stået for malingen.

Stiholt har stået for leveringen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.269