23948sdkhjf

Tre ud af tre

Understed Vognmandsforretning mellem Frederikshavn og Sæby er trofast Stiholt-kunde. Det har for nylig resulteret i en ny Scania R 500 B8x2*6 – den tredje Scania af tre i vognparken. De to øvrige er R 450’ere af den tidligere Scania-generation, og de kører så godt, at der også skulle stå Scania på den nye.

Som de andre biler er den nye R 500 opbygget af Sawo i Støvring med en HIAB X HI-PRO 408-kran og Sawo 3-vejs wirehejs. Bilen skal lige som de øvrige i Understed Vognmandsforretning beskæftiges i Nordjylland med alt, hvad der kan transporteres i containere og løftes med kran inden for byggeri, anlægsarbejde, asfaltudlægning mm.

Den nye R 500 er udrustet med den efterhånden klassiske Scania-drivline med 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 500 hk i kombination med 14-trins GRS905-gearkasse med fuldautomatisk Opticruise gearskifte og forstærket enkeltreduceret R 885-bagtøj. Førerhuset er af typen CR17L, dvs. mellemlangt med lavt tag, så det er nemmere at krane hen over førerhuset.

Bilen er leveret med fabrikslakeret førerhus, mens Skive Autolak har stået for den øvrige lakering. FL Buur har givet førerhuset en kærlig hånd indvendigt. Det er lastbilsælger Lars Pedersen, der har stået for levering af bilen fra Stiholts afdeling i Sæby inkl. vedligeholdelsesaftale med udvidet drivlinedækning.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203