23948sdkhjf

Tredje Scania til Thisted Kloakservice

Thisted Kloakservice har netop fået leveret den anden nye Scania G-model fra Stiholt i Thisted inden for kort tid og er nu oppe på tre Scania af de fire slamsugere i vognparken. Den seneste er en G 500 B6x2*4NBL opbygget med 11 m3 slamsugeraggregat fra J. Hvidtved Larsen i Silkeborg.

»Vi har i mange år kørt med vores slamsugere i 10-12 år, men vi lægger fremover strategien lidt om og udskifter dem noget oftere,« fortæller indehaver af Thisted Kloakservice, Bjarne Bloch.

»Vi er rigtig glade for J. Hvidtved Larsens slamsugeraggregater, og da de jo bygger mange aggregater på Scania, giver det nok en højere kvalitet, og vi får nemmere ved at give dem i bytte, når der er flere år tilbage i bilerne, end hvis de er kørt helt ned,« tilføjer Bjarne Bloch.

»Men det er nu ikke kun af hensyn til den fremtidig indbytningspris, at vi på de to nyeste biler har valgt Scania-chassiser. Det er jo rigtig gode biler, og vi har desuden meget gode erfaringer med Stiholts værksted i Thisted, så dermed er det oplagt at satse på Scania,« tilføjer han.

Den nye Scania G 500 efterfølger en næsten tilsvarende 4-akslet G 500 fra tidligere i år, og Thisted Kloakservice har også en godt fem år gammel 4-akslet Scania R 560 samt en MAN. De anvendes alle til slamsuger- og spuleopgaver lokalt i Nordjylland.

I den nye G 500 kan chauffør Lars Pedersen ud over det avancerede Combi 311 højtryks- og vacuum-anlæg fra J. Hvidtved Larsen glæde sig over et omfattende komfort- og sikkerhedsudstyr. Dertil kommer en drivline bestående af 13-liters 6-cyl. motor på 500 hk, 14-trins GRS905-gearkasse med Opticruise samt kraftigt R 780-bagtøj med økonomisk 2,92:1 i udveksling.

Lastbilsælger Lars Pedersen og Stiholts Thisted-afdeling har stået for salg og klargøring af den nye Scania til Thisted Kloakservice.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219