23948sdkhjf

V8'er skal køre med biogas

Biogas forventes af nogle at komme til at spille en større rolle i den grønne omstilling af transportbranchen i Danmark. Blandt de virksomheder, der giver fuld gas i denne udvikling, er GrønGas.dk. Virksomheden driver to biogasanlæg i hhv. Hjørring og i Vrå ca. 10 km syd for Hjørring, hvor gylle og andet organisk materiale omdannes til biogas, strøm, varme og gødning.

Der er netop leveret en ny Scania R 520 A6x2*4 sættevognstrækker til grøngas.dks afdeling i Vrå. Den nye V8’er afløser en Scania R 560 V8’er fra 2013 og blev valgt af hensyn til brændstoføkonomien.

Som noget nyt er den nye bil specificeret med el-hydraulisk styrbar bogieaksel bag trækakslen, så den er nemmere at komme rundt med og er mere skånsom mod underlaget ude hos landmændene. Den er desuden leveret med højglanspolerede Alcoa DuraBright alu-fælge, der sammen med tilsvarende alu-fælge på traileren reducerer egenvægten på vogntoget med over 300 kg i forhold til stålfælge.

Drivlinen på den nye R520’er er den efterhånden klassiske med 16,4-liters V8’er på 520 hk/2700 Nm, 14-trins GRS905-gearkasse med to krybegear og fuldautomatisk Opticuise gearskiftesystem samt forstærket, enkeltreduceret R 885-bagtøj med 2,87:1-udveksling.

Den nye Scania er opbygget med ”gyllehydraulikanlæg”, heldækkende, eloxeret alu-dørk mm. hos Øgaard Lastvognsopbyg & Hydraulik i Ejstrupholm. Den skal køre fast med en 4-akslet gylletrailer og indsamle gylle hos lokale vognmænd inden for en 35-40 km radius fra biogasanlæggene.

Og V8’eren får nok at se til, for på turene fra landmændene til biogasanlæggene kører den altid med maks. vogntogsvægt med gylle, og fra biogasanlæggene kører den ligeledes med maks. vogntogsvægt retur til landmændene med restprodukterne fra biogasproduktionen, der nu er omdannet til kvalitetsgødning.

Lastbilsælger Christian Pedersen har fra Stiholt i Hjørring stået for leveringen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25