23948sdkhjf

Vognmand skifter mærke

Vognmand Kim Nørager driver Kims Containerservice i Frøstrup mellem Thisted og Fjerritslev. Han har for nylig erstattet en ældre Volvo med en ny Scania R 580 8x4*4 med kroghejs.

Kim Nørager har i mange år foretrukket det andet svenske lastbilmærke, men da dette mærke lukkede sin afdeling i Thisted, mente han, at det var tid til at prøve noget nyt. Og det var så sælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted, der fik opgaven at levere Kim Nøragers første nye Scania.

Det er også Stiholt i Thisted, der har opbygget R 580’eren med et Palfinger-kroghejs med knækarm samt bagmonteret konsol for aftagelig kran. Totallak Thisted har malet hele herligheden, mens Buur Thomsen i Vrå har stået for indretningen af førerhuset.

Lillebror kører den

Det er vognmandens lillebror René Nørager, der er chauffør på den nye bil. Han kan glæde sig over følgende specifikationer:


Drivline: 16,4 liters V8’er på 580 hk/2.950 Nm, 14-trins GRSO905R gearkasse med overgear og integreret Retarder samt Opticruise aut. gearskiftesystem samt RB662 tandembogie med langs- og tværgående differentialespærrer og3,80:1 i udveksling (1.236 o/min. ved 80 km/t). 


Chassis: styrkeklasse H (Heavy duty), luftaffjedring på alle fire aksler, hvoraf den forreste og den bageste er styrbar.


Førerhus: Highline med Premium-sæder med indbygget varme og ventilation i fører- og passagerside, Premium lydanlæg med integreret navigation, Bluetooth mm., fuldautomatisk klimaanlæg inkl. aircondition og stort 9,5 kW oliefyr samt komplet læder- og plysinteriør


Den nye Scania er opbygget med størst mulig fleksibilitet for øje og kan således køre med bagmonteret HIAB Hi-Pro 244-kran samt 3-akslet overføringspåhængsvogn og 3-akslet tipkærre.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235