Du kender den nok – den der diskussion om, hvilket lastbilmærke der nu er bedst. Er det Volvo, er det Scania, eller er det et helt tredje? Det er diskussionen, der aldrig får ende. Og tak for det, for hvad er bedre end drillerier og en god gang røg, når favoritmærket diskuteres.
Hvad der derimod ikke er til så meget diskussion er tallene for årets salg inden for de tunge lastbiler herhjemme. Spritnye tal fra De Danske Bilimportører viser således, at Scania for andet år i træk lagde sig helt i top i det tunge segment.