23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

SDK Shipping og Danish Agro stifter stevedore-selskab

SDK Shipping og Danish Agro har stiftet et fælles selskab under navnet SDK Stevedore A/S Formålet med det nye selskab er at sikre optimal håndtering af Danish Agros produkter og stigende krav til fleksibel håndtering i Aarhus ved bedre at udnytte det samlede potentiale i de to selskaber.

- Vi glæder os over den nye strategiske aftale, som betyder, at vi sammen kommer til at være mere fleksible. SDK Shipping og Danish Agro har et tæt og tillidsfuldt samarbejde i dag, som jeg ser frem til bliver endnu stærkere med den nye aftale. Vi får nu mulighed for i fællesskab at nedbringe omkostninger, udnytte materiel bedre og optimere vores losninger og lastninger på Aarhus havn, siger Jens Toft, logistikdirektør i Danish Agro.

Både Danish Agro og SDK Shipping har havnefaciliteter på Aarhus Havn.

- Vi er meget begejstrede over, at vi nu kan bygge videre på det samarbejde, som vi i mange år har haft med Danish Agro. Styrken i vores nye aftale ligger i de synergier, som vil binde os tættere sammen og fremtidssikre vores setup, siger Lars Jespersen, CEO i SDK Shipping A/S.

Danish Agro:

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget.

SDK Shipping:

SDK Shipping er en del af SDK Freja-gruppen, der faciliterer samtlige aktiviteter indenfor logistik, shipping og chartering samt services til cruiseindustrien i Nordeuropa. SDK Freja-gruppen er en del af den familieejede koncern, United Shipping & Trading Company (USTC).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.114