23948sdkhjf

Cyklister skal bidrage mere

DTL lægger op til debat om højresvingsulykker.

Når klokken slår 13 på Transport 2017, torsdag i Messecenter Herning, lægger DTL – Danske Vognmænd på organisationens stand op til debat om højresvingsulykker, og hvordan de bedst bekæmpes.

- Det kom for nylig frem, at nye tal viser, at der nu er flere cyklister i indre København end der er biler. Det er en god udvikling af utrolig mange grunde. Men det betyder også, efter min mening, at det er ved at være tid til, at cyklisterne skal til at bidrage lidt mere til at nedbringe ulykkesstatistikken, siger DTL - Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard.

Direktøren fortsætter:

- Min pointe er blot – i al fredsommelighed – at alene antallet af cyklister berettiger til, at vi i de relevante udvalg begynder at se på, om vi kan reducere antallet af ulykker ved f.eks. krav om refleksvest, om cykelhjelm eller til generel adfærd i trafikken.

Debatten på DTL-standen i Herning torsdag samler bl.a. forfatteren Jens Christian Grøndahl, der omkring årsskiftet kastede sig ind i højresvingsulykkesdebatten - og i den forbindelse bl.a. tog en tur med lastbil rundt i Københavns morgentrafik.

Der bliver også mulighed for at møde Pernille Ehlers fra Rådet for Sikker Trafik, Marianne Weinreich, mobilitetskonsulent og formand for the Cycling Embassy of Denmark, Kjeld Jensen, fra fagforbundet 3F, samt Erik Østergaard, DTL.

- Emnet er så utrolig vigtigt, og jeg kan kun være glad for, at vi over en årrække har set en faldende tendens – dog med 2016 som et sort og ulykkeligt år, der brød tendensen. Jeg ser meget frem til debatten, og for mig er det vigtigste at slå fast, at det er et fælles ansvar og kræver bred villighed til at se på, hvilke virkemidler vi bedst anvender for at få antallet af ulykker yderligere ned, tilføjer Erik Østergaard.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125