Sikkerhed

13. juni 2017 - 02:30

App linkNu på Google Play

Vognmanden

E45: Udbygning begynder i dag

13. juni 2017 - 02:30

Det indledende arbejde med udbygningen af motorvejen mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd begynder i dag kl. 19. Højre spor spærres i nordgående retning syd for Skanderborg.

Første opgave er forstærkning af strækningens nødspor som forberedelse til selve udbygningsprojektet, der begynder næste år.

 

Når de nye spor bygges i 2018, skal trafikken lægges om, så den kører i nødsporene. Og det kan de ikke holde til, forklarer projektleder Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet:

 

- Nødsporene på strækningen er ikke bygget til tung trafik. Asfalttykkelsen svarer stort set til en cykelsti, og den vil simpelthen blive kørt i stykker, hvis der kører biler og lastbiler derude i en periode. Derfor skal de forstærkes nu.

Nødsporene forstærkes ved, at den nuværende asfalt fræses af ned til det underliggende gruslag. Bagefter kommer der et tykkere lag asfalt på.

Aften- og natarbejde

Det mest omfattende arbejde udføres som aften- og natarbejde for at begrænse generne for trafikken. Her spærres højre spor på motorvejen, og hastigheden reduceres til 80 km/t.

 

Arbejdsperioden er hver aften og nat på hverdage fra klokken 19 til 06. I dagtimerne er nødsporet spærret, og fartgrænsen er 110 km/t. Begge arbejdsområder er omkring tre kilometer lange.

 

Om cirka en uge begynder arbejdet i den anden side af motorvejen. Her begynder arbejdet ved Rasteplads Fuglsang V og bevæger sig sydover. Hele strækningen syd for Skanderborg og frem til Fuglsang-rastepladserne bliver færdig til 1. august. Resten af motorvejen får derefter forstærket nødsporene.

Vis hensyn

Projektleder Robin Højen Madsen forventer, at arbejdet medfører kødannelser:

 

- Vi har forsøgt at planlægge arbejdet, så det generer trafikken mindst muligt. Det er derfor, en stor del af det ligger aften og nat. Men det er en meget trafikeret motorvej, så vi kan ikke undgå kø, desværre.

 

Vejdirektoratet regner med, at arbejdet medfører kø i myldretiden og omkring kl. 19, når højre spor spærres. Robin Højen Madsen opfordrer trafikanterne til at vise hensyn:

Kør forsigtigt

Robin Højen Madsen:

- Det er vigtigt, at alle kører forsigtigt, da uheld på strækningen vil give ekstra meget kø. Vi vil meget gerne opfordre til at alle udviser hensyn og være opmærksomme i trafikken.

 

Vejdirektoratet forventer, at arbejdet med at forstærke nødsporene er færdigt i slutningen af august.

Arbejdet med selve udbygningen af strækningen mellem Skanderborg Syd og Aarhus Syd begynder i efteråret 2018 og varer frem til udgangen af 2019. Strækningen er omkring 15 kilometer lang.

Læst i alt:

6 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger