23948sdkhjf

Ekstra kørespor ved Greve

Nødspor bliver 5. kørespor mellem Greve C og N.

Med Køge Bugt Motorvejens udbygning fra 6 til 8 spor afvikles trafikken bedre end tidligere. Specielt i sydgående retning kan trafikken køre uden forsinkelser og kødannelser. I nordgående retning er billedet et andet. Der er fortsat nogle knaster, der giver ujævn trafik, specielt omkring Ishøjudfletningen.

Vejdirektoratet går derfor snart i gang med en mindre ændring, der giver et ekstra kørespor til bilister, der kører ud på Motorring 4 ved Ishøjudfletningen.

Bedre tid

Nødsporet inddrages som permanent kørespor fra Greve N, tilslutningsrampe 28. Det giver dermed et 5. spor et godt stykke før udfletningen mod Motorring 4.

Dermed kan trafikanter langt tidligere placere sig korrekt i forhold til, om de vil fortsætte på E20 mod København, eller de vil ind på Motorring 4.

Der er fortsat to spor mod Motorring 4 og tre spor på E20 ind mod Storkøbenhavn.

Droner til hjælp

- Vi har haft droner oppe for at se trafikanternes adfærd på stedet, og for at se, hvordan trafikken fordeler sig i Ishøjudfletningen. Sammen med vores trafiktal viser optagelserne, at mange trafikanter meget sent placerer sig korrekt og holder til højre for at komme ud på Motorring 4 i Ishøjudfletningen. For at skabe mere plads til de trafikanter, der skal ud på Motorring 4, inddrager vi nu nødsporet permanent til et almindeligt kørespor, siger Robin Højen Madsen, senior projektleder i Vejdirektoratet.

Mellem 27 og 28

På strækningen mellem Greve C, tilslutningsrampe 28, og Greve N, tilslutningsanlæg 27, inddrages nødsporet og laves om til et permanent spor. Dermed får trafikanterne yderligere 2000 meter til at vælge rette spor og placering inden Ishøjudfletningen.

- Vi forventer, at trafikanterne, der skal ud på Motorring 4, med denne løsning tidligere vil placere sig korrekt på motorvejen. Og med den ekstra plads forventer vi også, at de trafikanter, der skal ind mod København ad E20, generes mindre ved udfletningen. Samlet set vil det øge både kapaciteten og trafiksikkerheden på strækningen, tilføjer Robin Højen Madsen.

Forstærket nødspor, nye striber

Nødsporet skal forstærkes, og derefter skal der lægges nye striber. Det planlægges udført i perioden fra torsdag 16. til søndag 19. november. Arbejdet gennemføres som dag- og aftenarbejde. For trafikanterne på Køge Bugt Motorvejen betyder det en lokal hastighedsnedsættelse forbi vejarbejdet.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109