23948sdkhjf

Glade østjyske kommuner

Business Region Aarhus roser skridt til udvidet E45.

Finanslovsforliget mellem Regeringen og Dansk Folkeparti betyder nu, at der sættes gang i VVM-undersøgelser af en udbygning af Østjyske Motorvej E45 fra fire til seks spor.

Den ventede udbygning gælder strækningerne Skanderborg S - Vejle (Hornstrup), vest om Aarhus og Aarhus N - Randers N. Der er nu afsat 78 mio. kr. til VVM-undersøgelserne.

Stort skridt

Peter Sørensen, medlem af formandskabet i Business Region Aarhus og borgmester i Horsens:

- Stor ros til Regeringen og Dansk Folkeparti. Det betyder, at vi nu er kommet et stort skridt nærmere udvidelsen til seks spor fra Vejle til Randers N. Der er derfor grund til at rose regeringen og Dansk Folkeparti for deres initiativ til at sikre VVM- undersøgelserne for udvidelsen af E45.

Varer to år

Peter Sørensen fortsætter:

- VVM-undersøgelserne vil sandsynligvis vare to år, og derefter er det vigtigt, at vi fortsætter med de næste skridt, så undersøgelserne kan erstattes af egentlige vedtagelser af en udvidelse til seks spor. Business Region Aarhus vil fortsætte vores gode dialog med Folketingets partier herom. Vi var aldrig kommet så langt uden det store samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder og borgere. Der er derfor også grund til at rose alle for det gode samarbejde.

Fakta Business Region Aarhus

12 østjyske kommuner, en million borgere og en halv million arbejdspladser. Den østjyske millionby er landets største vækstområde uden for hovedstaden og står for eksempel for over 20 procent af landets industrieksport. Blandt regionens styrker er informations- og kommunikationsteknologi, produktion og innovation af fødevarer og industriproduktion.
     

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251