Sikkerhed

17. august 2018 - 02:40

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Skrappere straffe ok

17. august 2018 - 02:40

Transportminister Ole Birk Olesen, transportordførerne for regeringens partier og Dansk Folkeparti hæver formentligt bødeniveauet for lastbiler, busser og påhængskøretøjer med defekte bremser - og andre sikkerhedskritiske fejl på eksempelvis hjulophæng og styretøj – med virkning fra sommeren 2019.

 

- Dækkene er køretøjernes vigtigste sikkerhedsudstyr, og er de ikke i orden, så køretøjets vejgreb er sikret, nedsætter det samtidigt effekten af de andre sikkerhedskomponenter. Så kan eksempelvis bremser være nok så gode, men det hjælper ikke meget, hvis bussen skrider hen over asfalten ved en opbremsning på grund af nedslidte dæk, siger direktør Volker Nitz, Rådet for Større Dæksikkerhed.

 

- Vi støtter absolut forslaget, men vil også opfordre til, at politikerne og Færdselsstyrelsen har dækkene med i deres overvejelser, når der skal ses på nye regler i færdselsloven, fortsætter Volker Nitz.

Fælles dækrazzia

Rådet for Større Dæksikkerhed har i en årrække arrangeret dækrazzia-aktioner i samarbejde med Færdselspolitiet, hvor bilisternes dæk får et nærmere eftersyn ved politiets vejsidekontroller.

 

Volker Nitz:

- Vores dækrazzia-aktioner i 2012, 2013 og 2014 viste klart, at køretøjernes generelle dækmønster overvejende var i overensstemmelse med lovgivningen, også på de tunge køretøjer. Kører man med ulovlige dæk på de tunge køretøjer, er det noget sjusk og ikke i orden – det er ret let at se, når de er slidt ned.

Kun 1 mm dækmønster

Faktisk skal man kun præstere en mønsterdybde på 1 mm på køretøjer over 3.500 kg., hvilket ministeren, politikerne og Færdselsstyrelsen bør se på ved samme lejlighed, melder Rådet for Større Dæksikkerhed.

 

- Vi er faktisk det eneste land tilbage i Europa, hvor mindstekravet til dæk ikke er 1,6 mm. Dette, og et krav om vinterdæk om vinteren, som det er tilfældet i landene omkring os, bør man se på ved samme lejlighed, så vi opnår en harmonisering på området, tilføjer Volker Nitz.

Om Rådet for Større Dæksikkerhed

Etableret i 1991, arbejder for at øge bilisters samt offentlige instansers viden om dæk og tilhørende sikkerhed – og for at styrke kendskab til bestemmelser og lovgivning for større trafiksikkerhed.

Repræsentanter fra FDM, Teknologisk Institut, Politiet, Dækimportørforeningen, Dæk Specialisternes Landsforening og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk.

Læst i alt:

38 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger