Sikkerhed

29. juni 2018 - 02:25

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Højere fart på udvalgte lande- og motorveje

29. juni 2018 - 02:25

Vejdirektoratet forbereder nu udvalgte strækninger, på lande- og motorveje landet over, til højere fartgrænser. Det sker efter finanslovsaftalen for 2018, hvor regeringen og Dansk Folkeparti afsætter midler til at hæve fartgrænserne på udvalgte lande- og motorveje på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

 

Fartgrænsen hæves dermed til 90 km/t på 150 kilometer landevej og til 120 km/t på 31 kilometer motorvej.

 

- Vi øger mobiliteten, hvor det er forsvarligt, så folk kan komme hurtigere frem. Det er både til glæde for dem selv og for samfundet. Jeg tror desuden, at hastigheder, der virker logiske, og som er forsvarlige for trafiksikkerheden, er nemmere at overholde end hastighedsgrænser, der virker ulogiske. Derfor gør vi nu nogle udvalgte veje klar til en højere hastighedsgrænse ved at indføre en række trafiksikkerhedsforbedrende tiltag, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

 

Afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratet:

- Vores undersøgelser har afdækket 17 steder på landevejsnettet og fire motorvejsstrækninger, hvor det er muligt at hæve hastighedsgrænsen, og nu går vi i gang med at forbedre trafiksikkerheden, så strækningerne er klar til de højere hastighedsgrænser.

Sikrere landevej

På landevejene kommer de trafiksikkerhedsmæssige hovedindsatser til at bestå af etablering af rumleriller både i vejmidte og ved kantlinje, bedre plads til cyklisterne, overhalingsforbud, nedsat hastighed ved større kryds samt opsættelse af autoværn. Enkelte steder skal der også fjernes beplantning og andre påkørselsfarlige genstande, der står inden for den nye, udvidede sikkerhedszone.

 

Derudover opsætter Vejdirektoratet ved afslutningen af strækningerne en særlig hastighedstavle, der informerer trafikanterne om, at de skal sætte farten ned til 80 km/t igen, suppleret med en særlig afmærkning på kørebanen, der sikrer trafikanternes opmærksomhed.

Sikrere motorveje

På motorvejene vil Vejdirektoratet etablere hastighedstavler og rumleriller mod midterrabatten samt opsætte påkørselsdæmpere på eksisterende autoværn og forlænge autoværn, hvor det skønnes nødvendigt i forhold til en udvidelse af vejens sikkerhedszone fra 9 til 10 meter. Enkelte steder skal der også fjernes noget beplantning, der står inden for den nye, udvidede sikkerhedszone.

 

120, 130 og 90 km/t

Den nye hastighedsgrænse på 120 km/t indføres på en række strækninger, som Vejdirektoratet tidligere har vurderet uegnet til den generelle hastighedsgrænse på 130 km/t. Arbejdet på strækningerne er så småt gået i gang, og det fortsætter henover sommeren. Vejdirektoratet venter, at fartgrænsen på motorvejene hæves til 120 km/t til november i år.

På en række andre motorvejsstrækninger har Vejdirektoratet desuden vurderet, at det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen fra 110 km/t til 130 km/t. Derfor afsatte regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for 2018 desuden midler til at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t på de pågældende motorvejsstrækninger. Opgraderingerne forventes at være gennemført i 2021.

 

Den højere fartgrænse på 90 km/t på alle udvalgte landeveje ventes gennemført i 2020.

 

Her hæves fartgrænsen fra 110 til 120 km/t:

E45 Østjyske Motorvej lige syd for Aarhus (6 kilometer).

Aarhus Syd Motorvejen ved motorvejskryds Aarhus Syd/Viby Ringvej (6 kilometer).

E45 Østjyske Motorvej ved Vejle på strækningen fra motorvejskryds Skærup til afkørsel 61B Vejle Syd (7 kilometer).

Holbækmotorvejen fra Holbæk til Torkildstrup rasteplads (12 kilometer).

Her øges fra 80 til 90 km/t:

Omfartsvej ved Sunds.

Skjern – Varde v. Lyne.

Korskro – Grindsted v. Årre.

Ølholm – Viborg (v. Nr. Snede).

Ølholm – Viborg (v. Engesvang).

Herning – Varde (v. Kibæk).

Aarhus – Viborg.

Viborg – Sønderup.

Holstebro – Oddesund.

Thisted – Vildsund.

Thisted – Fjerritslev.

Viborg – Herning.

Viborg – Skive.

Bouet – Aabybro (v. Vadum).

Slagelse Omfartsvej.

Hillerød-Frederikssund.

Omfartsvej Nykøbing Falster.

Læst i alt:

10 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger